Om Gym & Fit 4 U
Læs med og bliv klogere på Gym & Fit 4 U og personerne bag.
Hos Gym & Fit 4 U har vi skabt et træningsmiljø, hvor alle – uanset niveau – kan føle sig velkomne.
Her handler træning ikke kun om præstationer, men også om glæden ved bevægelse og det fællesskab, der følger med.
Fællesskabet er i centrum hos os. Vi opfordrer vores medlemmer til at hilse på hinanden, støtte hinanden og være med til at skabe en positiv og respektfuld atmosfære.
Vi ønsker, at træning skal være både sjovt og udfordrende – et sted, hvor du har lyst til at komme igen og igen.
Gym & Fit 4 U har i dag fem centre i Aars, Løgstør, Thisted, Brønderslev og Hobro.
I alle vores centre er medlemmerne i fokus. Vi tilbyder moderne udstyr, funktionelle træningsområder og holdtræning – og som medlem er du med til at bestemme, hvilket udstyr vi har.
Uanset om du foretrækker at træne alene eller som en del af et fællesskab, finder du din plads hos os.
Om ejerne bag Gym & Fit 4 U: Anja & John
Bag Gym & Fit 4 U står vi, Anja og John, med over 20 års samlet erfaring inden for fitness, kostvejledning og personlig træning.
Vi har begge undervist og konkurreret nationalt og internationalt og brænder for at dele vores viden og erfaring med andre. I dag er vi begge uddannede personlige trænere og kostvejledere, og Anja har desuden en uddannelse som kok samt som fitness- og bikeinstruktør.
Johns baggrund som tømrer betyder, at han har skruet hænderne rigtigt på – han har været med til at bygge og indrette vores centre og står også for vedligeholdelse af maskiner og udstyr, så alt fungerer optimalt.
Vi er forældre til fire aktive børn, der dyrker alt fra fodbold og håndbold til styrketræning. En aktiv livsstil er en naturlig del af vores hverdag og noget, vi elsker at dele med andre.
Vores fælles mål er at skabe et træningsmiljø, hvor alle føler sig velkomne, inspirerede og støttede til at komme i bevægelse og blive en del af et stærkt fællesskab.